Date: prev next · Thread: first prev next last


Hej Leif

Det er ikke fordi jeg ikke læser dine mails, men jeg har ikke selv haft
overskuddet i denne tid til at bidrage.

Jeg ser intet problem i at du selv godkender oversættelserne. Hvis ingen
andre er der til det, er det jo den eneste fornuftige vej at gå. I visse
andre oversættelsesprojekter er der slet ingen godkendelsesproces.

Når det gælder ADD, så har jeg tidligere forklaret (eller forsøgt at
forklare) at det du taler om er urelateret til den diskussion, der har
været om FORECAST-funktionerne. Måske du overså den mail fra mig. Det korte
af det lange er at det er fuldt konsekvent at FORECAST-funktionerne slutter
på .ADD og at andre slutter på _ADD. Det bør efter min mening være sådan;
andet ville være ukorrekt, da vi skal følge det engelske oplæg. Det er kun
FORECAST-funktionerne, der skal slutte på .ADD.

Mvh.
Jesper
Den 20/05/2016 17.20 skrev "Leif Lodahl" <leiflodahl@gmail.com>:

Kære alle,

Dette er mit absolut sidste desperate forsøg på at få gang i noget
samarbejde omkring oversættelse af LibreOffice. Hvis det ikke lykkes nu, må
jeg desværre kaste håndklædet i ringen og give op. Det samme skete da vi
(jeg) oversatte LibreOffice 5.1 og det samme skete dag vi oversatte
LibreOffice 5.0.

I de seneste par uger har jeg oversat mindst 6.000 ord, og der er en enkelt
anden bruger, som også har hjulpet til. Men vi har en aftale om at alle
oversættelser skal godkendes, og den aftale indebærer altså, at hele byrden
ikke kan ligge på mine skuldre alene.

I diskussionen om de nye regnearksfunktioner blev det foreslået at de
specielle funktioner, som danner bro til Excel skulle oversættes med .ADD.
Jeg advarede om at der allerede er en MASSE andre funktioner, hvor vi har
oversat med _ADD. Jeg var desværre (eller heldigvis) på ferie på det
tidspunkt, og fik ikke samlet op på det.

Situationen er nu at regnearksfunktionerne er oversat uden konsekvens:
ER.LIGE_ADD
PROGNOSE.ETS.ADD

Den 15. maj skrev jeg om et mindre antal nye regnearksfunktioner, hvilket
der er 0 (nul) reaktioner på.

Den 16. maj skrev jeg om fejloversættelse ([Runtime]-diskussionen), hvilket
der er 0 (nul) reaktioner på.

Samtidig har jeg et par gange opfordret til at give en hånd med, hvilket
der er 1 (een) reaktioner på (og tusind tak til Steen Rønnow, som har
kastet sig ud i opgaven).

Dette er som sagt et sidste nødråb. Kom ind i kampen, ellers må vi
anerkende at vi ikke magter opgaven.

Hvis ikke der sker noget her hen over denne weekend, vil jeg tage
konsekvensen og begynde at oversætte, godkende og slette forslag selv.
Altså uden diskussioner og uden at der er to personer ind over. Dette er en
situation, som ingenlunde er optimal, men som jeg ser som nødvendig.

Med venlig hilsen

Leif Lodahl

--
Send en e-mail til dansk+unsubscribe@da.libreoffice.org for instruktioner
om hvordan du ophæver dit abonnement
Problemer? http://da.libreoffice.org/kontakt-os/postlister/
Posting guidelines + more: http://wiki.documentfoundation.org/Netiquette
Listens arkiv er tilgængelig på
http://listarchives.libreoffice.org/da/dansk/
Alle beskeder du sender til listen bliver publiseret her og kan ikke
efterfølgende slettes


-- 
Send en e-mail til dansk+unsubscribe@da.libreoffice.org for instruktioner om hvordan du ophæver dit 
abonnement
Problemer? http://da.libreoffice.org/kontakt-os/postlister/
Posting guidelines + more: http://wiki.documentfoundation.org/Netiquette
Listens arkiv er tilgængelig på http://listarchives.libreoffice.org/da/dansk/
Alle beskeder du sender til listen bliver publiseret her og kan ikke efterfølgende slettes

Context


Privacy Policy | Impressum (Legal Info) | Copyright information: Unless otherwise specified, all text and images on this website are licensed under the Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 License. This does not include the source code of LibreOffice, which is licensed under the Mozilla Public License (MPLv2). "LibreOffice" and "The Document Foundation" are registered trademarks of their corresponding registered owners or are in actual use as trademarks in one or more countries. Their respective logos and icons are also subject to international copyright laws. Use thereof is explained in our trademark policy.