Date: prev next · Thread: first prev next last


En ting jeg er blevet opmærksom på: "Subtotals" er allerede direkte synlig i Calc, i øjeblikket som 
"Subtotaler": menu Data - Subtotaler. Selve funktionen er altså ikke ny, men der er vist tilføjet 
nogle mere avancerede muligheder for anvendelsen i LO 25.2.

Så ordvalget skal kunne bare, at brugeren ser det alene og har en chance for at forstå, hvad det 
betyder. En mindst lige så god chance som med "Subtotaler" ;-) Det kan "Mellemresultater" vist ikke 
bære, så den mulighed dropper jeg.

Så lige nu er forslaget
   Totals: Sammentællinger
   Subtotals: Delresultater

Med alternativt forslag
   Totals: Sammentællinger
   Subtotals: Delsammentællinger

Igen: Hvis nogle kender eller finder på en helt oplag tredje mulighed, så lad høre.

Med venlig hilsen
Lars



[cid:image001.png@JQYQCLLE0PU4.J666Q56F4RIH2]   Lars Jødal | Hospitalsfysiker
Direkte: 97 66 54 94 | lajo@rn.dk<mailto:lajo@rn.dk>
Aalborg Universitetshospital Nuklearmedicinsk Afdeling
Hobrovej 18-22 | 9000 Aalborg | Telefon: 97 66 55 00 | 
www.aalborguh.rn.dk/afsnit-og-ambulatorier/nuklearmedicinsk-afdeling



________________________________
Fra: jeppe
Sendt: 29. december 2024 17:40

Jeg synes dit forslag er helt rigtigt. Delresultat kan være lidt mærkeligt når hovedresultatet 
kaldes sammentælling, men fungerer bedre end delsammentælling, synes jeg.
Så støtte herfra.

Den 29. december 2024 12.50.56 CET, "Lars Jødal" <lajo@rn.dk> skrev:
Vistnok fra LO 25.2 er det muligt at bruge nogle funktioner i Calc, hvor et område i et regneark 
navngives og henvises til som en slags database: Databasetabeller (engelsk: Database Tables).

Ved oprettelsen af sådanne databasetabeller, kan angives at der skal oprettes rækker for "Totals", 
hvor de enkelte kolonner sammentælles/summeres. Desuden kan der være 
mellemresultater/delresultater (engelsk: subtotals) fra dele af tabeller.

Her en beskrivelse fra hjælpeteksterne, med henvisning til den engelske udgave (den danske kan 
være delvist oversat): 
https://help.libreoffice.org/25.2/en-US/text/scalc/01/database_table_reference.html

Spørgsmålet er, hvordan "totals" og "subtotals" bedst oversættes. Eksemplet fra hjælpeteksten 
viser, at det ikke altid bare er en summering. I hjælpeteksten er tallene for "Sales" summeret, 
for "Region" er antallet af forskellige tekster talt op, og for "Seniority" er tilsyneladende 
beregnet et gennemsnit.

Mit eget bud på et fælles ord er: Totals = Sammentælling
Jeg har også overvejet "Resultat", men hvis jeg skulle definere en tabel, så er det ikke intuitivt 
oplagt for mig, hvad et "resultat" af tabellen er, mens "sammentælling" for mig er mere 
beskrivende.

Hvad så med "subtotals"? Her har jeg to bud: Subtotals = Delsammentælling eller Subtotals = 
Mellemresultat
Her er "mellemresultat" mest intuitivt forståeligt for mig selv, mens "delsammentælling" knytter 
sig sprogligt tættere til "sammentælling". (Vælges "resultat" for "totals", kunne det være 
"delresultat" eller "mellemresultat".)

Hvad tænker I andre? Hvis nogen af jer bruger en lignende funktion hyppigt, f.eks. i opstilling af 
et regnskab, og her har nogle etablerede termer, så lad endelig høre.

Med venlig hilsen
Lars



[cid:image001.png@TNWEO8O10PU4.WI9540ABC44R3]   Lars Jødal | Hospitalsfysiker
Direkte: 97 66 54 94 | lajo@rn.dk<mailto:lajo@rn.dk>
Aalborg Universitetshospital Nuklearmedicinsk Afdeling

Jeppe Bundsgaard. Tlf 3119 2607.






Her kan du læse om dine rettigheder, når regionen behandler oplysninger om 
dig<https://rn.dk/oplysningspligt>

-- 
Send en e-mail til dansk+unsubscribe@da.libreoffice.org for instruktioner om hvordan du ophæver dit 
abonnement
Problemer? https://da.libreoffice.org/kontakt-os/postlister/
Posting guidelines + more: https://wiki.documentfoundation.org/Netiquette
Listens arkiv er tilgængelig på https://listarchives.libreoffice.org/da/dansk/
Privacy Policy: https://www.documentfoundation.org/privacy

Context


Privacy Policy | Impressum (Legal Info) | Copyright information: Unless otherwise specified, all text and images on this website are licensed under the Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 License. This does not include the source code of LibreOffice, which is licensed under the Mozilla Public License (MPLv2). "LibreOffice" and "The Document Foundation" are registered trademarks of their corresponding registered owners or are in actual use as trademarks in one or more countries. Their respective logos and icons are also subject to international copyright laws. Use thereof is explained in our trademark policy.