Kære alle på dansk-listen
Mon ikke de fleste på denne liste har bemærket, at der er kommet flere og flere engelske gloser i
den danske brugerflade? Det skyldes, at de bærende kræfter i oversættelsesarbejdet af forskellige
årsager har måttet kaste håndklædet i ringen, bl.a. pga. sygdom.
Nu har jeg så valgt selv at bidrage til arbejdet, både ved at lave nye oversættelser selv og ved at
puffe oversættelsesforslag videre så de kommer med. Det er tilfredsstillende at se, at det faktisk
flytter noget: Nyeste (og sidste) udgave i 7.6-serien har fået oversat en hel del af de engelske
ord, og den kommende udgave af 24.2-serien vil have endnu flere.
Men et projekt er skrøbeligt, når det hænger på ganske få personer. Så det vil være meget
hjælpsomt, hvis nogle af jer som læser med, selv vil bidrage til oversættelsesarbejdet. Det behøver
ikke at være i meget stort omfang, man bestemmer helt selv. Statistikken for projektet siger, at
for LO 24.2 er brugerfladen 98% oversat til dansk, mens tallet er 87% for hjælpefilerne. Jo flere
der løfter, jo større chance for at komme i mål til 100% - og holde det på eller meget nær ved
100%, også efterhånden som der kommer nye tilføjelser og rettelser til LO.
Oversættelsen sker i et system ved navn Weblate: https://translations.documentfoundation.org/
Man kan registrere sig som bruger og tilknytte LO som projekt. Jeg foreslår at oversætte i
"Master"-udgaven, altså udviklingsudgaven. Oversættelser her overføres automatisk til de tidligere
udgaver, og vil jo så være ajour for kommende udgaver. I brugerprofilen, tjek faneblad "Konto".
Hvis man ikke ønsker af få sin e-mail tilknyttet til de anvendte oversættelser, så vælg den e-mail
med "noreply" under "Bekræft e-mail".
Weblate-systemet kræver lidt tilvænning - spørg gerne her. Og vær ikke så bekymret. Som almindelig
bruger kan man ikke sende en tekststreng direkte i systemet, man kan kun komme med forslag, som
skal godkendes af andre for at være gyldige. Så eventuelle fejl går ikke direkte i LO.
Der er også lidt (vist ikke helt ajour) at læse om den danske oversættelse her:
https://wiki.documentfoundation.org/DA/Hovedside/
Håber at se forslag fra nogle af jer i Weblate 🙂
Med venlig hilsen
Lars Jødal
[cid:image001.png@ZRBI36VF4NU4.E5DYV6I2NMSI1] Lars Jødal | Hospitalsfysiker
Direkte: 97 66 54 94 | lajo@rn.dk<mailto:lajo@rn.dk>
Aalborg Universitetshospital Nuklearmedicinsk Afdeling
Hobrovej 18-22 | 9000 Aalborg | Telefon: 97 66 55 00 |
www.aalborguh.rn.dk/afsnit-og-ambulatorier/nuklearmedicinsk-afdeling
Her kan du læse om dine rettigheder, når regionen behandler oplysninger om
dig<https://rn.dk/oplysningspligt>
--
Send en e-mail til dansk+unsubscribe@da.libreoffice.org for instruktioner om hvordan du ophæver dit
abonnement
Problemer? https://da.libreoffice.org/kontakt-os/postlister/
Posting guidelines + more: https://wiki.documentfoundation.org/Netiquette
Listens arkiv er tilgængelig på https://listarchives.libreoffice.org/da/dansk/
Privacy Policy: https://www.documentfoundation.org/privacy
Context
- [da-dansk] Den løbende oversættelse af LibreOffice til dansk · Lars Jødal
Privacy Policy |
Impressum (Legal Info) |
Copyright information: Unless otherwise specified, all text and images
on this website are licensed under the
Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 License.
This does not include the source code of LibreOffice, which is
licensed under the Mozilla Public License (
MPLv2).
"LibreOffice" and "The Document Foundation" are
registered trademarks of their corresponding registered owners or are
in actual use as trademarks in one or more countries. Their respective
logos and icons are also subject to international copyright laws. Use
thereof is explained in our
trademark policy.