Date: prev next · Thread: first prev next last


Vane er måske et dårligt argument i den sammenhæng, men - den har jo været med i de 
Linux-varianter, som jeg bruger, og den er et fast element.
Men jeg har også været med siden StarOffice-turned-OOo-dagene og husker lobbyarbejdet for 20 år 
siden for at få et krav til åbne standarder i det offentliges dokumenter. 
I dag har vi jo lidt diskuteret denne her - 
https://www.version2.dk/artikel/kommunernes-microsoft-udgifter-er-eksploderet-vi-har-ikke-andet-valg
 - og mange har jo fremtrukket LibreOffice-kortet i den sammenhæng. Jeg hælder måske mere til at 
kontorpakker virker en anelse altmodisch i den offentlige hverdag, for vi har jo en masse 
fagsystemer, hvor tekst lever, og der skal ikke ligge løsrevne dokumenter og flagre rundt. 
Jeg bruger LibreOffice hjemme. I nogle sammenhænge OnlyOffice, og så var jeg lige en nostalgi-rejse 
forbi Abiword for nylig. Der ER jo en stor fornøjelse at kunne opleve LibreOffices modenhed, og 
absolut ikke mindst også modenheden af den dokumentation og det omkringliggende økosystem, der 
findes.
Det er mange år siden, jeg var aktiv på Stavekontrolden, men det er godt nok også et imponerende 
korpus, som dér er blevet skabt.

Med bedste hilsener, megen respekt og anerkendelse,
Morten 

On February 17, 2024 12:40:01 PM GMT+01:00, claus <claus@egehuset.dk> wrote:
Fordi det er en open source kontorpakke. Jeg har brugt den siden Statoffice og i dag er den fuldt 
på højde med word/excel (hvilket jeg ofte er tvunget til at bruge på mit job). Jeg bruger write 
hvis jeg lige skal skrive et et eller andet, f.eks. referat, hvorimod jeg har brugt calc rigtigt 
meget og synes faktisk det er mere innovativt end excel, og så er den nemt at interface'se med 
python ;-)

Med venlig hilsen
Claus Boje

Den 17.02.2024 kl. 12.01 skrev Lars Jødal:
Der har ret længe været stille på mail-listen her. Det kunne selvfølgelig afspejle, at 
LibreOffice ikke bliver brugt, men mon ikke mere det skyldes, at en tom liste ikke lægger op til 
at gå i gang med snakken? I hvert fald ser jeg jævnlig andre end mig selv, som bruger 
odt-formatet - hvad enten det så er fra LO eller OpenOffice eller en tredje pakke.

Så beskeden her er både for at dele historier og for i det hele taget at prøve at sætte lidt 
gang i snakken igen.

Hvorfor bruger jeg LibreOffice? Det begyndte for 10 år siden, hvor jeg til et projekt skulle 
bruge et databaseprogram, som jeg frit kunne bruge på forskellige computere. Det fandt jeg i 
Apache OpenOffice. Jeg gav så også Write og Calc chancen, selv om jeg havde adgang til Word og 
Excel. Jeg blev godt tilfreds med både Base, Write og Calc.

Et par år senere skiftede jeg til LibreOffice, da det blev tydeligt, at udviklingen gik stærkere 
i LO end i AOO, f.eks. med muligheden for ikke kun at læse .docx-filer, men også skrive dem. 
Efterhånden foretrækker jeg selv odt-formatet, men det er stadig sådan, at andre har lettere ved 
at håndtere .doc og .docx, f.eks. mere udbredt som automatisk installeret fremviser på 
mobiltelefonen.

Nå, men jeg foretrækker som sagt nu selv odt-formatet og Write, når jeg skal skrive en tekst. 
Der er mange gode funktioner, og specielt typografierne synes jeg fungerer godt (og som jeg 
oplever det, mere fleksibelt end de tilsvarende funktioner i Word). Calc er også blevet mit 
umiddelbare valg, når jeg skal lave regneark.

LO er ikke perfekt, og selv om jeg nogle gange benytter præsentationsprogrammet Impress, så må 
jeg medgive, at jeg stadig synes, PowerPoint fungerer bedre.

Lige til sidst, så har jeg også draget fordel af, at det via stavekontrolden.dk har været muligt 
at bidrage til ordbogen til stavekontrol, ikke kun på min egen computer, men generelt. Til 
gengæld mangler vi stadig mere end helt basal grammatikkontrol til dansk i LO. Hvis nogen har 
mod på at gå mere ind i det, så giv lyd - enten her eller på sproglisten.

Det var mit oplæg. Forhåbentlig har andre lyst til at kommentere eller dele deres historie?

Med venlig hilsen
Lars



Lars Jødal | Hospitalsfysiker
Direkte: 97 66 54 94 | lajo@rn.dk<mailto:lajo@rn.dk>
Aalborg Universitetshospital Nuklearmedicinsk Afdeling
Hobrovej 18-22 | 9000 Aalborg | 
www.aalborguh.rn.dk/afsnit-og-ambulatorier/nuklearmedicinsk-afdeling







Her kan du læse om dine rettigheder, når regionen behandler oplysninger om 
dig<https://rn.dk/oplysningspligt>


-- 
Send en e-mail til stavekontrol+unsubscribe@da.libreoffice.org for instruktioner om hvordan du 
ophæver dit abonnement
Problemer? https://da.libreoffice.org/kontakt-os/postlister/
Posting guidelines + more: https://wiki.documentfoundation.org/Netiquette
Listens arkiv er tilgængelig på https://listarchives.libreoffice.org/da/stavekontrol/
Privacy Policy: https://www.documentfoundation.org/privacy

Context


Privacy Policy | Impressum (Legal Info) | Copyright information: Unless otherwise specified, all text and images on this website are licensed under the Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 License. This does not include the source code of LibreOffice, which is licensed under the Mozilla Public License (MPLv2). "LibreOffice" and "The Document Foundation" are registered trademarks of their corresponding registered owners or are in actual use as trademarks in one or more countries. Their respective logos and icons are also subject to international copyright laws. Use thereof is explained in our trademark policy.