Date: prev next · Thread: first prev next last


Hej alle,
Jeg kunne godt tænke mig at vi får et overblik over hvad vi egentlig har
gang i for øjeblikket. Vi kan kalde det sådan en slags halvårsstatus.

Oversættelse:
Vi har oversat 3.4 (der er kommet et par ekstra strenge). Version 3.3
bliver snart fjernet og erstattet af 3.5 :-) Vi glæder os allerede.
Oversættelsen af programmet (GUI) og tilhørende hjælp er altid vores
absolut førsteprioritet. Tak til alle der har bidraget indtil videre.
Husk at melde jer ind i The Document Foundation, for I er absolut
kvalificerede.

Stavekontrol:
Esben har lavet en del spændende ting med Hunspell som betyder at ikke
alle korrekte ord kommer op som forslag. Det betyder at vi fremover
undgår mærkelige forslag. Jeppe har desuden forbedret mulighederne for
redigering i data. Tak til jer begge for indsatsen.

Synonymordbogen:
intet nyt fra vestfronten. Der er godt nok lavet en del arbejde i
datakilderne og jeg håber at jeg kan få kompileret en ny version her
efter sommerferien. Vi skal måske koordinere "frigivelsen" med
stavekontrollen og lave en officiel fælles frigivelse?

Grammatikkontrol:
Vi har faktisk mulighed for at lave en grammatikkontrol ved hjælp af
http://www.languagetool.org/ . Er der nogen der har gode ideer til
hvordan vi kommer videre med det? Vil det være en idè, hvis vi bruger de
eksisterende regler som eksempler og får dem godt og grundigt
dokumenteret (forklaret)? Ideen skulle være at vække interessen hos andre.

Dokumentation/vejledninger:
Det gamle site doc.oooforum.dk synes jeg vi skal nedlægge.
Vejledningerne er forældede og gør måske mere skade end gavn. Er der
nogen der har lyst til at kaste sig over oversættelse eller udvikling af
vejledninger? Jeg hjælper gerne, men kan desværre ikke give det ret
meget tid.

Nyheder:
hey, jeg må altså hver måned vride hjernen for at få et par sider
skrevet til nyhedsbrevet. Hvis I har input eller gode ideer, må I meget
gerne kontakte mig (her på dansk-listen).

Forum:
Jeg vil foreslå at vi omlægger www.oooforum.dk til et LibreOffice forum.
Jeg har ikke noget imod spørgsmål om OpenOffice, men skal vi ikke fjerne
OOo-logoet og give den et mere grønt look? Jeg ejer domænet
www.libreoffice.dk og stiller det gerne til rådighed.

Hacking:
Er det nogen af jer der har prøvet at hacke LibreOffice? Altså kigge i
sourcekoden og rette "bugs"? Jeg vil meget gerne høre hvis I har
erfaringer med det. Jeg tror det er en del nemmere nu, end det var
tidligere i OOo-dagene.

Konference:
Der er konference i Paris til Oktober. Jeg deltager, men er der andre
der vil med?

Merchandise:
Skal vi ikke prøve at få lavet nogle t-shirts eller Polo'er? Er der
stemning (afsætning)?

Anything else?


/Leif

 




-- 
Unsubscribe instructions: E-mail to dansk+help@da.libreoffice.org
Posting guidelines + more: http://wiki.documentfoundation.org/Netiquette
List archive: http://listarchives.libreoffice.org/da/dansk/
All messages sent to this list will be publicly archived and cannot be deleted

Context


Privacy Policy | Impressum (Legal Info) | Copyright information: Unless otherwise specified, all text and images on this website are licensed under the Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 License. This does not include the source code of LibreOffice, which is licensed under the Mozilla Public License (MPLv2). "LibreOffice" and "The Document Foundation" are registered trademarks of their corresponding registered owners or are in actual use as trademarks in one or more countries. Their respective logos and icons are also subject to international copyright laws. Use thereof is explained in our trademark policy.